< Tilbage

Canna udnævnt elitehoppe18-11-2012 - 18:47

Vores nu afdøde avlshoppe Canna er blevet optaget i Dansk Varmblods elitestambog.

Fanna VG efter Federico xx kåret på fløjen i RDH

Canna blev importeret fra Tyskland i en alder af 4 år og vi byttede os til hende for en hingsteplag. Hun var fra årgang 88' og ud af en gammel holstenerstamme med Lantaan (Lord) som far og Silvester (Silbersee) som morfar. Hos os fik hun 8 afkom, alle efter enten holstener eller fuldblodshingste. Alligevel er det dressuren, som de fleste af hendes afkom har høstet flests sejre i, hvilket nok ligger til grund i den ridelighed, som hun har videre givet. Som hendes mest fremtrædende afkom er helt klart Grand Prix hesten Come On III, som netop er blevet tildelt opdrættermedalje i sølv, efter at have været i World Cup finalen to år i træk. 

Canna var en fantastisk hoppe, hvis blide væsen og gode sind i dag føres videre af hende to halvblodsdøtre Volstrupgaards Unica (Underworld xx) og Fanna VG (Federico xx).

< Tilbage