< Tilbage
Ny RDH hoppe06-10-2012 - 12:39
Fanna VG blev genfremstillet til den sene eksteriørkåring på Katrinelund og blev kåret i hovedstambogen.
Fanna VG (Federico xx/Lantaan/Silvester) blev som tre års kåret i RDS, men da hun siden har udviklet sig utroligt positivt og samtidig er sidste afkom på vores gamle Lantaan hoppe, Canna, valgte vi at genfremstille hende i håbet om, at hun kunne gå i DH og dermed give hendes mor chancen for at blive elitehoppe.
Derfor tog vi fredag eftermiddag turen til Katrinelund, hvor der også var mulighed for at blive afprøvet i løsspringningsdelen. Fanna viste sig godt frem og til vores glæde resulterede det hele da også i, at hun blev kåret i hovedstambogen med bl.a. 8 i type og 7,5 i kapacitet i springdelen.
Canna er udover Fanna også mor til Grand Prix hesten Come On III, som har deltaget i World Cup finalen i 2011 og 2012, så hun opfylder nu alle kravene til at kunne blive elitehoppe.
< Tilbage