< Tilbage

Sejr i Herning09-03-2014 - 19:47

Cassiopeia sejrede i Grand Prix kür i en fyldt Herning hal

Efter at have været topplaceret ved CDI 3* i Vestfold, startede Allan Skov elitehoppen Volstrupgaards Cassiopeia (Come Back II/Caletto III) i Grand Prix og Grand Prix kür til Hingstekåring i Herning. Lørdag blev det til en flot 2. plads i Grand Prix med 69.933 %. Søndag red ekvipagen deres teknisk meget svære kür program og de lukkede Herning af med at vinde klassen med 75.292 %.

Det er værd at bemærke at både GP dressur og GP spring søndag blev vundet af Come Back II afkom.

Ser vi nærmere på hingstevalget fra 2013, har Herning kun gjort os mere spændte på de kommende føl. Camargue som vi venter et afkom efter på Candis (Come Back II/Leonardo II) blev lørdag placeret som nr. 2 i S1* springklassen. Franklin, som Volstrupgaards Unica (Underworld xx/Lantaan) venter føl efter, blev belønnet med karaktererne 9,5 i trav, 10 i galop, 8 i skridt, 9 i ridelighed og 9,5 i kapacitet i lørdagens præsentationsklasse. 

 

< Tilbage