< Tilbage
Godt nytår!31-12-2015 - 10:55
Tak for et spændende 2015 og godt nytår fra alle os på Volstrupgaard
Volstrupgaards Cassiopeia
Det har været et år, hvor VG hestene har været særdeles aktive på konkurrencebanerne og leveret flotte resultater.
Blandt springhestene har guldmedaljehoppen Quela VG har været med ved internationale stævner i både Norge, Danmark, Holland og Belgien, og hentet placeringer ved samtlige. Quelas søn, Diadem de Revel VG var med i 5 års finalen til JBK og vandt tre sejre ved Christmas Show, bl.a. sejrede han i Youngster finalen. 4-årige Favour VG debuterede på springbanerne og fik sløjfer med hjem hver gang.
I dressur fik Zarina VG sin debut som konkurrencehest i et nyt makkerskab med Carina Cassøe Krüth. De startede med at blive nr. 2 i MB0, blev B-hest efter to starter, og vandt derefter deres landsstævnedebut med over 72 % til Blue Hors Dressurfestival. Storesøsteren Volstrupgaards Cassiopeia var med ved Danmarksmesterskaberne og leverede en imponerende kür ved Nordisk Mesterskab. Cassios datter, Capaia VG blev distriktmester for hold, nr. 2 i det individuelle distriktmesterskab og debuterede i MA1 med flotte procenter.
Derudover blev vores 3-årige hoppe efter Johnson, Joy VG flot kåret i RDH efter at have aflagt stationsafprøvning på Vilhelmsborg. Hun venter føl til næste år.
I år har vi fået tre dejlige føl, to af dem på unge førstegangs folende hopper, så der har været liv og glade dage hele sommeren. De to yngste føl er netop blevet vænnet fra og flyttet i egen ’lejlighed’.
Tak til alle de dygtige ryttere, der træner og viser VG hestene så flot frem, alle de hyggelige møder ude på stævnepladserne og de spændende nye samarbejder vi har indledt omkring hestene i år. Vi glæder os til 2016. Godt nytår.
< Tilbage